Når walker-støvlen kommer af, skal man allerede på dagen begynde med de første øvelser, og selvfølgelig også at lære at gå. Som det ses på billederne, ser de meget simple ud. Men når foden har været pakket ind i 8 uger, er det en del sværere end man tror. Man har desuden INGEN muskler i foden, så det gør faktisk også rimelig ondt at træde ned uden sko på. Dog må man allerede træde ned med fuld vægt, så snart man får støvlen af, hvilket kom lidt bag på mig. Men igang med øvelserne var det! Som det ses på billederne er der 2 øvelser man skal lave i starten:
- Stå på tæer – Stå evt. ved en vindueskarm og støt med noget af vægten. For man kan ikke selv komme op på tæer i starten (ynkeligt, men man er simpelhen for svag 😉 )
– Lav 3 x 10 - Stå på ét ben – Stå også tæt på noget, så man kan støtte hvis man mister balancen
– 3 x 30 sek.
Derudover havde jeg faktisk nærmest smidt krykkerne efter nogle dage, fordi jeg var så træt af dem. Selvom jeg havde ret ondt i senen og haltede meget, brugte jeg dem ikke. DUMT! Kan kun anbefale at bruge dem indtil man kan gå uden at halte. Nogle vigtige ting jeg fandt ud af:
- Få kompressionsstrømper og gå med dem hver dag (undtagen når du sover)
– De hjælper så du ikke hæver op! - Gå med sko HELE TIDEN, også indenfor! (og skaf hælindlæg af gele)
– På den måde gør det ikke ondt at træde ned på foden, og man får den støtte foden har brug for.